fbpx

Hvornår er det nødvendigt med en “Komplet Epoxybehandling” af bunden på din båd?

Hvis du er bådejer, ved du vigtigheden af at opretholde din båd regelmæssigt. En del af dette omfatter en korrekt bundbehandling for at holde din båd i god stand og beskytte den mod skader. Nedenfor prøver vi at belyse og forklare, hvad en epoxybehandling er, hvornår det er nødvendigt og fordelene ved denne type behandling.

Hvad er en fuld epoxybehandling og hvad er forskellen på “Komplet Epoxybehandling” og “Light” versionen?

En epoxybehandling er en behandling af bunden på din båd, der sørger for at din bund er fuldstændig vandtæt. Det lyder måske lidt besynderligt, men de fleste både er ikke vandtætte. Hvis de blot har fået 2 lag primer og bundmaling, så kan vandet trænge igennem og ind i glasfiberen. Det er der i langt de fleste tilfælde ikke noget farligt i og det er meget normalt. Det kan dog betyde at hvis glasfiberen ikke er lavet ordentligt, så kan du få osmose. Derfor er der rigtig mange der gerne vil have epoxy-behandlet bunden på deres båd.

Det betyder at man lægger et tykt lag epoxy på bunden – typisk omkring 250-300 um (ca 1/4 mm). I de fleste tilfælde betyder det at der skal males 4-7 lag epoxy-primer på, da hvert lag typisk er omkring 40-60 um.

Mange vælger at få lavet en fuld epoxy behandling af bunden når de alligevel er i gang med at ordne bunden, da det er en god måde at fremtidssikre båden på. Desuden øger det gensalgsværdien af båden, da mange købere godt er klar over at det er et stort aktiv at bunden er fuldt epoxy-behandlet.

Denne type behandling kan udføres ved blæsning, hvor gammel bundmaling og eventuel gammel primer fjernes fra bådens underside for at sikre bedre vedhæftning. Herefter vaskes bunden grundigt med en speciel rens og vaskes med rent vand. Herefter begynder det store arbejde med priming. Det er meget vigtigt at temperatur og overmalingsintervaller overholdes stramt.

Når bunden har fået de 250-300 um epoxy-primer, så er bunden klar til enten en tie-coat eller bundmaling.

Definition

En epoxybehandling er en særlig type primer (grundmaling), som bruges til at beskytte skroget på din båd mod korrosion, slid og vandindtrængen. Forskellen mellem almindelig priming og epoxybehandling ligger i holdbarheden og den ekstra beskyttelse, der følger med en epoxybehandling. Desuden sørger epoxybehandlingen og dermed epoxyprimeren for at bundmalingen vedhæfter ordentligt til skroget på din båd. Ofte når man ser bundmaling der skaller af, skyldes det at bunden ikke er primet korrekt eller at overmalingsintervaller ikke er overholdt ved bundmalingen. En god epoxybehandling som er udført korrekt kan holde i mange år og forøger værdien på din båd. Epoxy-behandlingen involverer ofte blæsning af hele skroget for at sikre optimal vedhæftning af malingen.

Det er vigtigt at den epoxyprimer der males på bunden af båden er lavet til marineapplikationer. Det er desuden vigtigt at den bliver malet i den rigtige tykkelse i de rigtige overmalingsintervaller. Hvis temperaturen eller dugpunktet ikke er optimalt kan det også have en effekt på resultatet.

For at man kan kalde det en “epoxybehandling” og ikke bare en priming/bundmaling, plejer man at sige at epoxy-laget skal være 250-300 um (altså ca. 1/4 mm). Det betyder i de fleste tilfælde at der skal 4-7 lag primer på, men i nogle tilfælde kan der males tykkere lag (eksempelvis ved sprøjtemaling mv) og derved er 3-4 lag måske nok.

Hvordan fungerer det?

Processen for at påføre en epoxybehandling kræver omhyggelig planlægning og udførelse.

Inden båden blæses, bliver bunden højtryksrenset for at tage det værste gammel bundmaling, herefter dækkes båden rigtig godt af. Medieblæsning sviner rigtig meget og derfor er det vigtigt at båden pakkes rigtig godt ind, så der ikke kommer støv ind steder hvor det ikke skal.

Herefter køres båden ind i en blæsehal, som er designet til medieblæsning, da det overskydende materiale kan samles op efter endt proces.

Medieblæsningen foregår ved at et meget fint materiale (baseret på kul-slagger) blæses på bunden med meget højt tryk. Tryk og mængden af medie kan reguleres meget præcist, hvilket betyder at gammel bundmaling og primer næsten kan skrælles af lag for lag.

Det er forskelligt om man blot blæser bundmalingen af og lader gammel primer sidde eller om både bundmaling og primer blæses af.

Når bundmaling og evt. primer er blæst af køres båden ud igen og blæses/vaskes ren for støv og snavs. Herefter vaskes bunden med en speciel rensevæske og bunden vaskes med rent vand. Båden køres så ind i en malerhal, som er temperatur og klimastyret så vi er sikre på at epoxyprimeren påføres under de bedste forhold.

Derefter påføres lag af specielt udvalgt epoxybaseret materiale i flere trin. Der findes forskellige typer af epoxymaterialer til bådbunde, der kan have forskellige egenskaber som eksempelvis stærkere holdbarhed eller bedre modstandsdygtighed overfor vand. Den rigtige vælges altid i forhold til bådens anvendelse og behov.

Når der er påført epoxyprimer, påføres et særligt vedhæftningslag et såkaldt “Tie Coat”, som sørger for at bundmaling hæfter godt på primeren. Så kan bundmalingen påføres og på en “ny” bund skal der altid påføres minimum 2 lag bundmaling, første gang.

Hvornår er det nødvendigt med en epoxybehandling?

En epoxybehandling er nødvendig, når der er skader på bunden af din båd. Det kan være huller eller revner i overfladen, som gør det svært at holde vandet ude. En epoxybehandling sikrer en stærk og holdbar beskyttelse mod vand og andre elementer, så du undgår yderligere skader på din båd. Du kan sammenligne det lidt med at fuld-spartle din båd med epoxy.

Det kan også være at lagene af din gamle bundmaling er opbygget så meget at du gerne vil “starte forfra” med en ny glat bund og ny bundmaling. Særligt selvpolerende bundmaling har en tendens til at bygge lagt op og efterlade en meget ujævn bund – særligt efter nogle års brug. Derfor er der mange der vælger at få bundbehandlet båden hver 5-7 år, så bunden bliver ren og fin igen.

Hvis du ønsker at forebygge fremtidige skader på bunden af din båd, kan en epoxybehandling også være en god idé. Ved at give overfladen ekstra beskyttelse mod saltvand og slid fra sejladsen forlænger du levetiden på din båd og sparer samtidigt penge i det lange løb.

Reparation af skader

Epoxybehandling er nødvendigt ved reparation af huller og revner i bunden på din båd. Det er en effektiv metode til at beskytte mod yderligere skader og forlænge levetiden på din båd. For at sikre, at bunden forbliver beskyttet efter reparation, skal du sørge for at udføre regelmæssig vedligeholdelse og eventuelle nødvendige opfølgende behandlinger med epoxy.

Ved hjælp af epoxy kan du nemt reparere selv større skader på bunden af din båd, hvilket gør det til et praktisk og omkostningseffektivt alternativ til udskiftning af hele eller dele af bådens bund. Med den rette teknik vil du kunne nyde godt af en holdbar og slidstærk overflade i mange år fremover.

Det kan også være en god idé at få repareret eventuelle skader der allerede er i bunden på båden når nu bunden er blæst og alle gamle skader bliver synlige.

Hvad er fordelene ved en epoxybehandling?

Som nænvnt kan en epoxybehandling af bunden på din båd give øget holdbarhed og styrke. Epoxy er kendt for dens høje modstandsdygtighed overfor vand, slid og korrosion, hvilket gør det til en god beskyttelse for bådebunden.

Epoxy skaber en super stærk og hård overflade, der mindsker muligheden for at fugt trænger ind i gelcoat og glasfiber. Dermed kan du mindske risikoen for potentielle problemer såsom fugt i glasfiber og evt. osmose.

Når du bundbehandler din båd får du en helt glat overflade, hvilket betyder en del for hastigheden på din båd og for dit brændstofforbrug. Hvis du sejler meget kapsejlads, kan den helt glatte bund betyde forskellen mellem om du vinder eller taber. Mange kapsejladsbåde vælger i kombination med en bundbehandling at bundmale med en tyndfilmsbehandling, såsom eksempelvis Internationals VC17m. Vi vil dog absolut anbefale at hvis man overvejer bundbehandling og blæsning af bunden, så giver det mening at kigge på Hempels biocidfrie bundmalinger som eksempelvis Silic One.

For motorbåde betyder den glatte bund efter en bundbehandling at din båd sejler hurtigere, men måske vigtigere endnu at den bruger mindre brændstof. Selv små ujævnheder i bunden på båden kan have en stor effekt på fart og brændstofforbrug.

En epoxybehandling af bunden på din båd mindsker friktionen mellem båden og vandet, hvilket reducerer brændstofforbruget. Ved at skabe en mere jævn overflade på bunden, øges hastigheden i vandet samtidig med, at det hjælper med optimal planing – også dette kan reducere brændstofforbruget. En god behandling kan dermed spare både tid og penge på længere sigt for bådejeren.

Gensalgsværdi

Det kan faktisk øge værdien på din båd at den har fået en fuld epoxybehandling. Der er mange købere af både som tillægger det stor værdi at en båd har fået fuld epoxybehandling. Det skyldes at man således ved at eventuelle skader er udbedret og man ved også at sandsynligheden for osmose er mindre, da vandindtrængen i glasfiber ikke er så sandsynligt når bunden er epoxybehandlet.

Professionel udførsel af epoxybehandling

Fordele ved at vælge en professionel service til din båds epoxybehandling er mange. En professionel vil have den nødvendige erfaring og viden om de rigtige materialer og teknikker til brug i behandlingen af ​​din båd. Desuden har de adgang til specialudstyr såsom blæsningsmaskiner samt kvalitetsprodukter, som du ikke altid finder i detailbutikkerne. Ved valg af en professionel tjeneste sikrer du dig også et resultat med langvarig holdbarhed samt reducerede risici for fejl under processen.

Bund blæst ind til gelcoat.

Bunden er blæst med medieblæsningsanlæg.

Reparation af mindre skader i bund inden priming.

Medieblæsning af bund er et godt alternativ til mekanisk afrensning.

Afdækning af båden er vigtig for at holde støv ude.

Båden afdækkes med plast og presenning.

Afdækning tages af og båden vaskes inden priming og bundmaling.

Bådejer ville selv gerne stå for alt andet end selve medieblæsningen.

Priming med højkvalitets epoxy-primer

Bund epoxybehandlet med 5 lag epoxyprimer

Bundmaling – her med VC17m Extra

Bunden er glat og jævn efter den færdige bundbehandling.

Blæsning med professionelt udstyr.

Bunden medieblæses med professionelt udstyr.

Få en pris på medieblæsning af bund og bundbehandling her: