fbpx

Bundbehandling og efterfølgende “Traditionel” biocidholdig eller biocidfri bundmaling.

Langt de fleste både sejler i øjeblikket med “traditionelle” biocidholdige bundmalingstyper. Det kan eksempelvis være Copper Coat, selvpolerende bundmaling, hard racing eller en tyndfilmsbundmaling som eksempelvis VC17m eller VC17m Extra.

Hvis du ønsker at komme i bund med din gamle bundmaling og starte forfra, så skal du gøre dig nogle overvejelser om hvilken bundmalingstype du gerne vil have på efter bundbehandlingen.

Biocidholdig eller biocidfri bundmaling?

Overordnet set skal du først vurdere hvilken type bundmaling du gerne vil have på. Her er muligheden enten en “traditionel” bundmaling med biocider i eller en biocidfri bundmaling.

Vi anbefaler altid at overveje biocidfrie bundmalingstyper. Der er er rigtig mange fordele ved disse typer bundmalinger. Det kan du læse meget mere om her: Hempel biocidfrie bundmalinger.

Biocidholdinge bundmalingstyper

Hvis du ønsker traditionel biocidholdig bundmaling, så er dine valgmuligheder typisk:

  • Selvpolerende bundmaling: Det er den type ca. 75% af bådene sejler med. Det er en meget udbredt form for bundmaling, hvor begroning hæmmes ved at en smule af bundmalingen poleres af når du sejler. En selvpolerende bundmaling af høj kvalitet er rigtig effektiv, men ikke skånsom ved miljøet og du vil erfare at der efter nogle års sejlads vil være områder hvor bundmalingen falder af i flager.
  • Hård bundmaling (“Hard Racing”): Typisk en bundmaling til hurtiggående både og kapsejladsbåde. Her falder effektiviteten typisk i løbet af sæsonen og det er vigtigt at bunden slibes let inden der påføres nyt lag inden hver sejlsæson.
  • Tyndfilms bundmaling: Eksempelvis VC17m og VC17 m Extra (UDGÅET). Typisk til hurtiggående både. Der skal påføres nyt lag inden hver sejlsæson.

Nedenfor er nogle eksempler af bundbehandling med traditionelle biocidholdige bundmalinger.

Bundbehandling af Targa 29

Nedenfor har vi lavet et eksempel med en Targa 29, som virkelig trængte til en god bundrensning. Bådejeren ønskede at påtog os hele opgaven og lavede hele bundbehandlingen.

Bunden blev blæst med med vores softblasting anlæg og garnet, som er et blødt blæsningsmiddel som effektivt tager bundmaling uden at skade gelcoat mv.

Vi valgte herefter at reparere småskrammer i bunden og prime bunden med 5 lag epoxy inden vi gav bunden VC17 extra.

Bundbehandling af Najad 373

Du kan også se et eksempel med en Najad 373, som fik samme behandling som Targaen. Også her ville bådejeren gerne have at vi tog os af hele bundbehandlingen. Bådejerne af Najaden siger at de har fået 0,5-1,0 knob ekstra på kryds.

Bundbehandling af Nimbus 340 Commander

Ejeren af en rigtig flot Nimbus 340 Commander ville gerne starte forfra med bunden. Han ville gerne have os til at medieblæse bunden, men alt det andet ville han gerne gøre selv. Med kyndig vejledning og de rette materialer stod han selv for afdækning, afvaskning, priming og bundmaling…. resultatet var imponerende.

Epoxybehandling af bund

Inden du kan gå i gang med påføring af bundmaling skal bunden være slebet ren og være klar til primer (bemærk, du kan ikke male primer ovenpå bundmaling).

Herefter skal du vurdere om du vil have en almindelig vedhæftningsprimer (typisk 2 lag primer) eller en fuld epoxybehandling. En epoxybehandling af bunden på din båd, betyder at der er ekstra tykt lag epoxy-primer under din nye bundmaling, hvilket betyder at din bund bliver helt vandtæt. Hvis du vil læse mere om epoxy-behandling, så læs se her: Epoxybehandling af bund.

Ofte stillede spørgsmål om bundbehandling båd.

Hvor kan bundbehandlingen finde sted?

Vi udfører kun bundbehandlinger på vores plads på Bådebyggervej 1 i Næstved. Årsagen er at vi bruger specialistudstyr til medieblæsningen, hvor der er brug for en stor skruekompressor, affugtning af trykluft, et specielt medieblæsningsanlæg. Men vigtigst af alt gør vi det i vores malerhal, hvor vi kan opsamle restmateriale til deponering og hvor vi ikke sviner andre både.

Bunden medieblæses med professionelt udstyr.

Sviner og støver det?

JA! Det støver rigtig meget og af samme årsag er det meget vigtigt at båden bliver pakket rigtig godt ind og alle huller til kahyt mv. bliver forseglet og afskærmet. Som nævnt gør vi det i vores malerhal, så det ikke støver på andre både og skader naturen.

Hvad med miljøet?

Bundmaling indeholder mange skadelige stoffer og derfor er det vigtigt at restmaterialet opsamles og deponeres efter de gældende retningslinjer. Dette er en af årsagerne til at vi kun udfører bundbehandling på vores plads på Bådebyggervej. Her gør vi det i vores malerhal, som bliver fejet og rengjort efter hver bundbehandling og hvor restmaterialet derefter bliver indleveret til deponi.

Hvem kan udføre det?

Det er kun trænet personale der kan udføre selve medieblæsningen, da der er en vis portion håndelag og erfaring i udførelsen. Men alle de andre dele af bundbehandlingen kan du som bådejer egentlig godt udføre selv. Det vil sige afmaskering, afdækning, afvaskning, priming og bundmaling.

Hvad er mulighederne og hvad koster det?

Det kommer an på hvilken løsning du gerne vil have. Vi har løsninger hvor du selv kan udføre afdækning og malerarbejde og løsninger hvor vi ordner hele bunden. Derfor er prisen på en fuld bundbehandling meget afhængig af hvor meget og hvor lidt du selv ønsker at lave. Du kan forespørge på en konkret pris i spørgeskemaet ovenfor.

Vi hjælper naturligvis med gode råd, vejledning og materialer hvis du ønsker at gøre noget af det selv.

Kan i komme ud til min havn og udføre bundblæsning  og epoxybehandling

Nej, det kan vi desværre ikke. Vi udfører det kun på vores egen plads, men det kan eksempelvis være i forbindelse med vinteropbevaring.

Hvis du kan komme med din båd til vores kaj, så tager vi os af al håndtering. Båden bliver løftet med kran, sat på stativ og kørt til blæsehallen. Efter ca. 14 dage kan du hente din båd ved vores kran – klar til sejlads.