fbpx

Bundbehandling og konvertering til Hempel Silic One

Ejeren af denne klassiske Apollo 32 ønskede at “starte forfra” med ny bundmaling efter mange års lag af selvpolerende bundmaling.

Vi talte om de forskellige muligheder, som var enten at fortsætte med den traditionelle biocidholdige bundmaling eller at prøve at fremtidssikre båden og konvertere til en biocidfri bundmaling.

Valget faldt på Hempels biocidfrie Silic One Fouling Release System (“Silic One”) som er en silikonebaseret biocidfri bundmaling.

Meget ujævn bund

På grund af bådens alder og den måde bådene blev støbt på i deres tid var bunden meget ujævn og hullet. Derfor valgte vi at opspartle hele bunden og lade den slibe. Bunden blev spartlet i epoxy og giver derfor også fremtidig beskyttelse mod osmose.

Osmose-behandling

Der var mindre områder med osmose som blev slebet af vasket og tørret ud. Herefter spartlet op med epoxy og epoxy-behandlet.

Ny vandlinje

Vandlinjen var i dårlig stand og bar præg af at have været opmalet mange gange i bådens historie. Derfor blev vandlinjen slebet af og ny vandlinje blev optegnet, primet og malet. Vandlinjen er nu helt lige, jævn og fin.

Behandling af aksel og propel

Bådejeren ønskede også behandling af aksel og propel med Silic One, da det giver en god beskyttelse mod ruer og bundbevoksning.