Efter lang tids overvejelser og test af forskellige stativer og løftevogne har vi nu besluttet os fremover at bruge en nøje udvalgt type standard bådstativer til både op til 12 tons samt en hydraulisk løftevogn som kan klare opgaven..
Der er rigtig mange parametre man skal tage i betragtning når man tager så stor en beslutning. Sikkerheden for bådene og folkene omkring er naturligvis en stor del, men også hvor lette stativerne er at bruge, hvor fleksible de er, hvor højt bådene står på stativerne mv.
Vi har nu investeret i de første 35 stativer af forskellige størrelser, og hvis det viser sig at være en succes, så får vi behov for flere.
Sejlbåde med mast på
Stativerne passer både til sejlbåde og motorbåde. Men netop for sejlbådene gør det os i stand til, med egen søjlekran fra næste forår, bl.a. at løfte og opbevare sejlbåde med mast på. Stativerne kan nemlig monteres med ekstra sidestøtter for at øge stabiliteten.
Hvis man tager rundt til de danske havne lidt længere nord på, så vil man se at mange både står med mast på. Det er en løsning som vi også rigtig gerne vil kunne tilbyde hos os.
Brugen af stativerne
Proceduren med brugen af stativerne er placere et stativ på vores kajanlæg med en gaffeltruck med et specielt værktøj. Kranen sætter herefter båden i stativet, hvorefter kølstøtter og støtteben tilpasses båden.
En speciel hydraulisk løftevogn køres af vores truck ind under bådstativet med båden. Løftevognen løfter stativet med båden og køres herefter til opbevaring på pladsen eller i en af opbevaringshallerne, Voila!
Når båden skal søsættes er proceduren den samme – blot med negativt fortegn