Støtten vi har fået lige fra starten har været større end vi havde turde håbe på. Allerede omkring juni måned var ca. 80% af vores indendørs opbevaringskapacitet booket – og i skrivende stund er vores indendørs bådopbevaring booket omkring 99% booket. Vi har muligvis stadig plads til at få lidt mindre både ind hist og her.
Der kommer til at stå omkring 70 både på matriklen i år, hvilket er over vores forventninger for det først år.
Vi har alt fra mindre sejljoller, daycruiser motorbåde på trailer og større sejl- og motorbåde.
Vi har også hentet en del både rundt om i landet (læs mere her: Afhentning af trailerbåde.) Dem har vi enten hentet på bådejernes trailere eller taget dem op med vores egen trailer og kørt til Bådebyggervej. I den forbindelse udfører vi ofte motorservice, vinterkonservering, højtryksrens af bund, mekanisk afrensning og bundmaling, polering, klargøring mv.
Stativer og vogne
Når der skal stå 70 både på ejendommen, så skal der også være 70 vogne og stativer. Derfor har vi haft travlt med at træffe beslutning om hhv. vogne og stativer. Vognene er blevet gennemgået (læs mere her: Opdatering af de store bådvogne.) og vi har investeret i et system med standard bådstativer og løftevogn (læs mere her: Standardstativer og løftevogn. )