For både i vandet
- Tjek fortøjningerne. Tovværket skal træk-aflastes enten med et ”gummikødben” eller evt. en fjedre. Tovværk, der strækkes til det yderste, går i stykker.
- Sæt en ekstra slap fortøjning på som reserve.
- Sæt aldrig fortøjningerne fast på broen lige frem for båden. De skal gå godt ud til siderne.
- Tag også højde for forhøjet eller lav vandstand. Din båd skal kunne svaje lidt, uden at kunne ramme andre.
- Fjern alt, som giver en stor overflade som vinden kan trykke imod.
- Hvis båden står med mast på er det vigtigt at fald er ført væk fra masten og er slække (hvis de er stramme vil de larme mod masten)
- Gå rundt om bådstativet og spænd sidestøtter til så båden står forsvarligt i stativet.
- Det er altid en god idé at bruge en tung presenning, da denne ikke har tendens til at virke som sejl, hvis vinden får fat i den.
- Fastgør aldrigen presenning til dit bådstativ. Hvis vinden får fat i presenningen bliver den som et sejl og kan i værste tilfælde løfte båden og vælte båd og stativ…. det er meget store kræfter vi har med at gøre.
- Det er bedre at sætte presenning på som holdes nede af dunke fyldt med vand eller anden ballast.