fbpx

Motorservice

Uanset hvor gammel din bådmotor er eller hvor meget du sejler, er det vigtigt at der regelmæssigt bliver lavet motorservice på din bådmotor. Hvis du har sejldrev eller z-drev er det ligeledes vigtigt at disse bliver serviceret regelmæssigt.

Der er mange årsager til at det er vigtigt at du giver din båd bådmotor service. Den mest åbenlyse er naturligvis at der er nogle sliddele og nogle væsker der skal skiftes. Det anbefales at motorolie og oliefiltre skiftes mindst én gang om året (typisk i forbindelse med vinteropbevaring af båd) og at der ved samme lejlighed skiftes forfiltre og brændstoffiltre. På mange bådmotorer anbefales det også at impeller (i søvandspumpen) udskiftes årligt, men på nogle er det tilstrækkeligt hver 2. eller 3. år.

For tændrør på benzinmotorer gælder det også at de skal skiftes jævnligt – ikke nødvendigvis hvert år, men det kommer an på antal motortimer og sejlmønster.

Inspektion af motor

Motorservice er også vigtigt da det giver anledning til lige at inspicere motoren og se om alt ser ud som det skal. Udover de ovenfor nævnte punkter tjekkes tænding, kileremme og multiremme, søvandsfilter, batterier, smørenipler mv. ligesom man lige laver en visuel inspektion af motoren.

Bådmotor service og særligt drevservice er også vigtig for at tingene ikke irrer eller ruster sammen. Når der laves bådmotor service bliver smørepunkter, bolte, smørenipler mv. også smurt hvilket sikrer at motor og drev ikke “gror fast” og pludselig ikke kan skilles ad.

Gensalgsværdi

Ved regelmæssig service af din bådmotor og evt. drev sikrer du også gensalgsværdi af båd. Langt de fleste potentielle købere vil kigge på bådens og motorens servicehistorik når de overvejer at købe en båd. Derfor er det vigtigt altid at have regninger og dokumentation for bådmotor service når du skal sælge din båd eller bådmotor.

På hvilke typer af bådmotorer tilbyder vi bådmotor service?

Vores bådmekanikere kan udføre bådmotor service på langt de fleste sejlbådmotorer, indenbords motorer, drev og påhængsmotorer.

Vi udfører eksempelvis bådmotor service på følgende:

  • Volvo Penta
  • Mercury
  • MerCruiser
  • Vetus
  • Sole
  • Yanmar
  • Bukh
  • Yamaha
  • … osv.
Udkørende motorservice

Vi har en fuldt udstyret servicebil til udkørende motorservice. Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til os hvis vi skal komme ud til din båd og lave service – du finder vores kontakt informationer her

Book motorservice eller reparationer her:

Hvis du gerne vil have din motor serviceret eller hvis du har behov for reparationer, kan du booke tid ved at udfylde skemaet nedenfor. Det er vigtigt at vi får så mange informationer om din båd, motor og placering af båden som muligt for at kunne booke tider.

BEMÆRK: Vi har udkørende vinterkonservering og motorservice. Vinterkonservering udfører vi dog kun op til 20 km fra vores addresse og der skal være mindst 3 både samlet på samme sted. Tal derfor med dine “naboer” og hør om de også skal have vinterkonserveret deres motor. Læs mere om vinterkonservering her.