Translate

Overnatning for autocampere og campingvogne (stellplatz, mobilehome parking, bobilparkering)

Hos Alpina Marine er der mulighed for overnatning med autocamper, campervans, telte og campingvogne. Det er ikke som sådan en campingplads, men her får du mulighed for at overnatte i kortere eller længere tid lige ned til Næstved Kanal og med ganske kort til Karrebæksminde og Enø. Der er blot 1,5 km til Næstved Centrum og Lagunestien som går mellem Næstved og Korsør er lige udenfor pladsen (se nedenfor). Der er smuk udsigt over kanalen og let adgang via vores kajanlæg som normalt bliver brugt til søsætninger af både.

Alpina Marine vinteropbevarer lystbåde og når pladsen er ved at være tømt for de både der der har overvintret, åbner vi for muligheden for overnatning i autocamper, camper, campingvogne, telte eller lignende.

Der er adgang til toiletfaciliteter, til strøm og vand, men det er vigtigt at pointere at det ikke er en campingplads. Der er dermed ikke alle de faciliteter som du er vant til fra traditionelle campingpladser. Til gengæld får du masser af plads omkring dig, en dejlig udsigt, adgang lige ned til Næstved Kanal, samtidig med at du har adgang til vand og strøm og adgang til toiletfaciliteter. Sikkerheden på pladsen er høj, da vi har hegn omkring pladsen og adgangskontrol. Det betyder også at du ved booking af stellplads får en adgangskode, så du får adgang til pladsen 24/7.

Hvis du ønsker priser, tilgængelighed eller ønsker at booke overnatning med din autocamper, campingvogn eller telt, så bedes du venligst udfylde skemaet nedenfor og så vil vi kontakte dig snarest muligt.

Tags: Stellplads/Stellplaz, mobilehome parking, autocamper parking, bobilparkering, caravan parking.

Læs mere om Alpina Marine her

  • Elektricitet efter forbrug
  • Vand på pladsen
  • Let adgang til Næstved Centrum
  • Sikret plads
  • Adgang til toiletter
  • Badefaciliteter
  • Tøming af septiktank

Booking af overnatningsplads for autocamper og campingvogne

Prisen for booking af stellplads, stellplatz, autocamper parkering, bobilsparkering er DKK 180 kr. per nat (ca. EUR 24) og dette inkluderer strøm, vand og adgang til toilet/bad.

Ting at foretage sig i området

Næstved

Kun 1,5 km fra Bådebyggervej finder du Sydsjællands største handelsby, med mange specialbutikker, restauranter, caféer, biografer mv. Du vil også kunne opleve masser af kultur og historie som spænder helt til middelalderen. Næstved er også kendt for de grønne områder og de mange aktiviteter.

Læs mere om Næstved her:  https://www.sydkystdanmark.dk/naestvedby

Enø

Du kommer til den lille ø der ligger på den anden side af Karrebæksminde ved at køre over “Græshoppebroen”, og så lander du i Sydsjællands største sommerferieidyl. En dejlig badestrand, 2 lystbådehavne, Enø Bageri (som serverer hjemmelavet is), “Stejlepladsen” med masser af små madsteder.

Sydsjællands perle
Karrebæksminde

Sommertid i Karrebæksminde er noget helt særligt. Området tiltrækker mange sommerglade mennesker med 2 dejlige badestrande, fiskeforretninger, restauranter, isbutikker og en stemning der er udover det sædvanlige. Du kan enten komme til Karrebæksminde med bil, bus eller med havnerundfarten “Friheden” (http://hammershipping.dk/frihedens-fartplan/)

I Karrebæksminde kan du også besøge den dejlige lystbådehavn Søfronten. Læs mere her: http://soefronten.dk/

Læs mere om Karrebæksminde her:  https://karrebaeksminde.dk/

fiskelejet Karrebæksminde
Lagunestien

Lagunestien strækker sig hele vejen fra Næstved Centrum til Korsør og på ruten får du rig mulighed for en vandretur i flotte omgivelser tæt på Næstved Kanal og Karrebæk Fjord. Fra Alpina Marine på Bådebyggervej, kan du enten vælge at gå på stien ind til Næstved centrum (ca. 1,5 km) eller ud til Karrebæk, Karrebæksminde og Enø (ca. 8 km). På vejen ud mod Karrebæksminde kommer du forbi en række shelters og får mulighed for en dejlig udsigt over Karrebæk Fjord.

stien mod Næstved og Karrebæksminde