Alpina Marine – Boat On Demand

Bådplads på land

Alpina Marines “Boat On Demand” er en løsning med bådplads på land – din båd bliver søsat når du skal bruge den og taget op når du er færdig. Et godt alternativ hvis du ønsker at passe på din båd eller har svært ved at få bådplads på land i Karrebæksminde og Næstved.

Boat On Demandt – bådplads på land, betyder at båden kun ligger i vandet når du rent faktisk skal bruge den og i mellemtiden ligger den enten på vores sikrede opbevaringsplads udendørs eller inde i en af vores opbevaringshaller.

Hvorfor bådplads på land og hvorfor skal båden ligge på land i sommerperioden?

Der kan være mange årsager til at man ønsker bådplads på land, og dermed at båden ligger på land når den ikke bliver brugt. Når båden ikke ligger i vandet slipper du for bundbevoksning, ruer og galvanisk tæring. Derfor sparer du det store arbejde med at bundmale din bund og eventuelt drev hvert år. Du sparer også omkostningerne til bundmaling og du sparer miljøet. Desuden vil tæringen på dine zinkanoder være minimalt, hvorfor du sparer omkostningerne til udskiftning af zink mv.

Hvis båden ligger til sommeropbevaring indendørs i vores isolerede haller (gælder naturligvis ikke sejlbåde med mast), undgår du desuden de påvirkning som sol, vind og vejr kan have på din båd. Hvis du gerne vil passe på din båd og gerne vil have at dit teaktræ, gelcoat, kalecher mv. altid står flot, kan indendørs sommeropbevaring som led i BOD være en løsning for dig.

Så er der udfordringen med at få fast bådplads.

De fleste ved hvor svært det kan være at få en attraktiv fast bådplads. Med Boat On Demand behøver du ikke en fast bådplads og du sparer udgifterne til bådplads samtidig med at du får alle fordelene nævnt ovenfor.

Bådopbevaring til alle størrelse af både

I princippet er dette bådopbevaring til alle både. Uanset størrelse og type kan alle nyde godt af vores nye koncept sommeropbevaring eller Boat On Demand. Årsagen er at vi løfter bådene op og søsætter bådene med vores egen yacht kran. Vore yacht kran har en løfte kapacitet på 30 tons – dette betyder at vi kan tilbyde bådopbevaring til alle størrelse af både. BOD bådopbevaring til alle størrelse af både – ikke kun mindre både eller trailerbåde men også større motorbåde og sejlbåde med mast på.

Selv sejlbåde med mast

Det er tidskrævende og et stort arbejde at afrigge og tilrigge en båd. Derfor tilbyder vi bådopbevaring af sejlbåde med mast på. Det samme gør sig gældende hvis du vil have din båd liggende på land som led i vores Boat On Demand eller som korttidsopbevaring.

Sikret område

Din båd kommer til at stå indenfor vores sikrede område med pigtrådshegn, adgangskontrol og konstant overvågning, så den er i gode hænder.

Adgang 24/7

Du får altid adgang til din båd uanset hvornår på døgnet du har lyst til at se til den. Det betyder også at du kan gå og pudse og polere den eller reparere på den når du har lyst til det.

Hvornår kan din båd søsættes eller tages op

Den kan i princippet være klar til dig hvornår du ønsker det. Men hvis du ønsker at bruge den udenfor normal åbningstid, skal du blot lade os vide inden kl. 15.30 så sætter vi den i vandet og gør klar til sejlads. Hvis du kommer tilbage efter normal åbningstid, fortøjer du blot ved vores kaj så tager vi den op næste morgen.

Vi er under normale omstændigheder hurtige med at få gjort båden klar til sejlads, men beder normalt om minimum 1 time.

Priser

Priserne afhænger meget af hvad det er for en båd du har og hvilken løsning du kunne tænke dig. Men som udgangspunkt er der følgende løsninger:

  1. Sommeropbevaring: Dette er en almindelig sommeropbevaring af båd hvor båden bliver på land hele sommersæsonen (med mindre du beslutter dig for at den skal søsættes i sæsonen)
  2. Sommeropbevaring med løft efter behov: Her betaler du for sommeropbevaringen og så betaler du et fast beløb hver gang båden skal søsættes eller tages op.
  3. Sommeropbevaring med klippekort: Her køber du en sommeropbevaring og et klippekort med 10 eller 20 løft (søsætning eller optagning)
  4. Boat On Demand: Her betaler du et fast beløb for hele sommersæsonen og så kan du få så mange søsætninger og optagninger du har lyst til i løbet af sæsonen.

En konkret pris kan du få ved at udfylde skemaet nedenfor – så laver vi et overslag som passer til netop dine behov.

BEMÆRK: Der er intet depositum – det eneste du som minimum forpligter dig til er at betale for sommeropbevaringen. Så kan du selv bestemme fleksibiliteten i søsætninger mv.

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål til bådplads på land? Eller behov for hjælpe til BOD Boat On Demand? Kontakt os gerne – du finder vores kontaktinformationer her.  Du er naturligvis altid velkommen til at besøge os på Bådebyggervej i Næstved – her finder du alt det bådudstyr du har behov for til dig og din båd.

DIN BÅD BLIVER SAT I VANDET OG LIGGER KLAR TIL – NÅR DU HAR BRUG FOR DEN!

Sommeropbevaring af motorbåd

OPBEVARING INDENDØRS I ISOLERET HAL, SÅ BÅDEN ALTID STÅR FRISK OG FIN – KLAR TIL BRUG

VC17 er kobberfarvet når den kommer på, men skifter til grafit-farvet når den kommer i vandet.

VI HAR MASSER AF PLADS TIL SOMMEROPBEVARING AF ALLE TYPER BÅDE.

Indendørs bådopbevaring

VI KAN SOMMEROPBEVARE STORT SET ALLE TYPER BÅDE – SELV SEJLBÅDE MED MAST PÅ.

Boat on Demand af sejlbåd med mast

NÅR BÅD KOMMER PÅ LAND EFTER ENDT BRUG KAN MOTOR SKYLLES IGENNEM FOR SALTVAND MV.

Skyl af indenbordsmotor
  • SPØRGSMÅL: Kan alle typer både sommeropbevares

    SVAR: Ja, stort set. Vi bruger vores 30 tons Yacht-kran, så i princippet kan alle typer både løftes og sættes på land.

  • SPØRGSMÅL: Kan i sørge for at min båd ligger klar i Karrebæksminde

    SVAR: Ja, vi kan sørge for både aflevering og afhentning i Søfronten Marina i Karrebæksminde.

  • SPØRGSMÅL: Hvis jeg køber et klippekort kan jeg så bruge resterende løft til efterfølgende år?

    SVAR: Du kan overføre resterende løft til den efterfølgende sommersæson. Så hvis du har købt et klippekort til 2022-sæsonen, så kan resterende klip også bruges i 2023, men herefter udløber klippene.

  • SPØRGSMÅL: Kan i vaske og klargøre min båd inden/efter brug?

    SVAR: Vi kan sørge for at din båd altid står fin og klar til brug. Enten klargør vi den når den kommer op og vasker med ferskvand eller lige inden den bliver søsat – det er helt op til dig.

  • SPØRGSMÅL: Kan i skylle min motor igennem når den kommer op.

    SVAR: Rigtig mange bådejere vil gerne have skyllet motoren igennem med ferskvand for at passe bedre på motoren. Det er naturligvis også en service vi tilbyder.

Forespørg på priser på sommeropbevaring og Boat On Demand her:

Hvis du gerne vil have et overslag på sommeropbevaring, løft og Boat On Demand kan du sende en forespørgsel ved at udfylde skemaet nedenfor. Det er vigtigt at vi får så mange informationer om din båd, størrelse og ønsker til sommeropbevaringen som muligt for at kunne give et prisestimat.