Alpina Marine overtager driften af Bådebyggervej 1

Vi er super stolte, glade og spændte på hvad sæsonen 2020/2021 kommer til at bringe for jer bådejere. Vi er nemlig blevet de stolte ejere af Bådebyggervej 1 (tidligere AB Marine) og vi vil nu arbejde på at skabe de bedst mulige forhold for jer og jeres både.

Der er mange ting der skal falde helt på plads og mange beslutninger der skal træffes hen over sommeren, men vi kan i hvert fald allerede nu meddele at der fortsat vil være opbevaring udendørs på pladsen og i den store hal. Hvordan bådene bliver optaget, transporteret og opbevaret er dog endnu ikke helt klart. Udover beslutningerne om hvordan vi skal håndtere og opbevare bådene kigger vi også på nogle nye løsninger så vi eksempelvis kan tilbyde opbevaring af sejlbåde med mast på, indpakning af både der opbevares udendørs, samt en masse nye løsninger for opbevaring af særligt trailerbårne både.

For de mindre motorbåde og trailerbårne både hvor ejerne ikke har behov for adgang til dem i løbet af vinteren råder vi over isolerede opbevaringshaller i Stenstrup industrikvarter.

Vi er også i gang med at øge sikkerheden, ikke kun for bådene og andre ejendele men også for de folk der opholder sig og arbejder på pladsen. Det er vigtigt for os at man føler sig sikker når man er på pladsen, men også at man føler at der bliver passet ens båd og ejendele.

Det er tidligt på sæsonen, og det er sikkert de færreste der allerede nu tænker på optagning og opbevaring over vinteren 2020/2021, men for dem der allerede nu vil sikre sig en plads, kan i udfylde formularen på denne side: Bådoptagning og søsætning.

Hvis du ønsker opbevaring af mindre motorbåde (max. 2,5 m bred, og max. 2.800 kg) så brug formularen på denne side: Vinteropbevaring af trailerbåde/mindre motorbåde

Der er mange der har spurgt hvad der kommer til at ske med butikken og svaret er at vi fastholder butikken, men i et noget mindre omfang end tidligere. Vi er Palby og Nautec forhandlere og vil have nogle af deres produkter fysisk på hylderne i butikken, men ellers vil det være dag-til-dag levering gennem webshop. Varerne kan leveres enten til butikken eller hjem til jer selv.

Tak til alle for et kanon Åbent Hus!

Alpina Marines årlige åbent hus hvor vi laver kæmpe udsalg i maritime produkter og fortæller om planerne for vinteropbevaring af både mv.

Special delivery from Spain

Omlastning af en super fin bow rider, snart klar til den danske sommer hos Club Nautic

Alpina Marine Næstved, Marinecenter Næstved, Alpina Marine - Daniel Kampmann

Artikel i Sjællandske Nyheder d. 10. juni 2020

Alpina Marine har overtaget driften af det tidligere AB Marine i Næstved og fortsætter marinecenteret med optagning, søsætning og opbevaring af både.

Søsætning af 42 fods Sweden Yacht i centerløft

Det ser ret imponerende ud når en 13 ton Sweden Yacht bliver løftet i centerløft – let som ingenting. Denne har været vinteropbevaret i vores haller hos Alpina Marine.

Åbent Hus, Udsalg og Infoaften

Infoaften om Sydsjællands førende bådopbevaring. Hvad kommer der til at ske på Bådebyggervej og hvad er Alpina Marines planer for fremtiden.

Græshoppebroen

Hvordan kommer lukningen af Græshoppebroen (Karrebæksmindebroen) til at påvirke optagning af både til vinteropbevaring hos Alpina Marine?

Hvad sker der på kajanlægget på Bådebyggervej?

Der er gang i den store boremaskine på vores kajanlæg mod Næstved Kanal. MOE er i gang med at lave geotekniske undersøgelser så vi ved hvad der er under kajen.