Bundbehandling (softblasting, reparationer, epoxy behandling og bundmaling)

De fleste bådejere ved at selvpolerende bundmaling (den hyppigst brugte type bundmaling), bygger lag ovenpå hinanden når man år efter år maler ny bundmaling på. Det er i sig selv ikke et problem, men efter nogle år vil bunden komme til at ligne et månelandskab. Så skal man gøre op med sig selv om man vil skrabe bunden ren og lægge ny primer og bundmaling på.

Vi laver rigtig mange bundbehandlinger af både hvert år, nogle vil gerne bare have ét enkelt lag primer på og så ny bundmaling, mens andre gerne vil have fuld epoxy-behandling af bunden.

Epoxybehandling af bund

En epoxybehandling af bunden på din båd, betyder at der er ekstra lag epoxy-primer under din nye bundmaling, hvilket betyder at din bund bliver helt vandtæt. Hvis du vil læse mere om epoxy-behandling, så læs se her: Epoxybehandling af bund.

Bundbehandling af Targa 29

Nedenfor har vi lavet et eksempel med en Targa 29, som virkelig trængte til en god bundrensning. Bådejeren ønskede at påtog os hele opgaven og lavede hele bundbehandlingen.

Bunden blev blæst med med vores softblasting anlæg og PowerBlast SuperFine, som er et blødt blæsningsmiddel som effektivt tager bundmaling uden at skade gelcoat mv.

Vi valgte herefter at reparere småskrammer i bunden og prime bunden med 5 lag epoxy inden vi gav bunden VC17 extra.

Bundbehandling af Najad 373

Du kan også se et eksempel med en Najad 373, som fik samme behandling som Targaen. Også her ville bådejeren gerne have at vi tog os af hele bundbehandlingen. Bådejerne af Najaden siger at de har fået 0,5-1,0 knob ekstra på kryds.

Bundbehandling af Nimbus 340 Commander

Ejeren af en rigtig flot Nimbus 340 Commander ville gerne starte forfra med bunden. Han ville gerne have os til at medieblæse bunden, men alt det andet ville han gerne gøre selv. Med kyndig vejledning og de rette materialer stod han selv for afdækning, afvaskning, priming og bundmaling…. resultatet var imponerende.

Ofte stillede spørgsmål om medieblæsning af bund.

Hvor kan bundbehandlingen finde sted?

Vi udfører kun bundbehandlinger på vores plads på Bådebyggervej 1 i Næstved. Årsagen er at vi bruger specialistudstyr til medieblæsningen, hvor der er brug for en stor skruekompressor, affugtning af trykluft, et specielt medieblæsningsanlæg. Men vigtigst af alt gør vi det i vores malerhal, hvor vi kan opsamle restmateriale til deponering og hvor vi ikke sviner andre både.

Bunden medieblæses med professionelt udstyr.

Sviner og støver det?

JA! Det støver rigtig meget og af samme årsag er det meget vigtigt at båden bliver pakket rigtig godt ind og alle huller til kahyt mv. bliver forseglet og afskærmet. Som nævnt gør vi det i vores malerhal, så det ikke støver på andre både og skader naturen.

Hvad med miljøet?

Bundmaling indeholder mange skadelige stoffer og derfor er det vigtigt at restmaterialet opsamles og deponeres efter de gældende retningslinjer. Dette er en af årsagerne til at vi kun udfører bundbehandling på vores plads på Bådebyggervej. Her gør vi det i vores malerhal, som bliver fejet og rengjort efter hver bundbehandling og hvor restmaterialet derefter bliver indleveret til deponi.

Hvem kan udføre det?

Det er kun trænet personale der kan udføre selve medieblæsningen, da der er en vis portion håndelag og erfaring i udførelsen. Men alle de andre dele af bundbehandlingen kan du som bådejer egentlig godt udføre selv. Det vil sige afmaskering, afdækning, afvaskning, priming og bundmaling.

Hvad er mulighederne og hvad koster det?

Selve medieblæsningen koster 395 kr. per fod inkl. moms. Det er dog kun for blæsningen og omfatter ikke afdækning, afmaskering, reparation af evt. skader, afvaskning, priming og bundmaling. Derfor er prisen på en fuld bundbehandling meget afhængig af hvor meget og hvor lidt du selv ønsker at lave.

Vi hjælper naturligvis med gode råd, vejledning og materialer hvis du ønsker at gøre noget af det selv.