Vores samarbejdspartnere

Vi har indgået en række samarbejdsaftaler med leverandører inden for the maritime sektor. Det er partnere som har været i branchen længe og hvor vi føler at vi kan stå inde for deres kvalitet og serviceniveau.

Vi spørger altid vore bådejere om de ønsker tilbud på forskellige serviceopgaver og reparationer – eksempelvis motorkonservering, motorservice, polering, af-/tilrigning, bundmaling mv.

Nogle opgaver klarer vi selv, andre opgaver lægger vi ud til de samarbejdspartnere som vi kender og kan stå inde for. De kommer herefter retur med et tilbud til bådejeren, som herefter kan vurdere de forskellige tilbud og foretage deres valg.

Brug af egne håndværkere, leverandører eller entreprenører

Betyder det så at man som bådejer ikke kan bruge sine egne håndværkere, leverandører eller entreprenører? Nej, det gør det naturligvis ikke…. MEN, hvis man vil bruge sine egne håndværkere, leverandører eller entreprenører, skal de først underskrive en samarbejdsaftale med vore generelle vilkår for at få adgang til AM’s faciliteter, herunder adgang med individuel kode til sikrede udendørs-områder og sikrede opbevaringshaller og arbejdshaller, hvor arbejdet kan udføres under miljøvenlige og ordnede forhold i et ordentligt arbejdslys døgnet rundt på alle ugens dage, med gode toilet- og badeforhold, adgang til kaj-anlæg hvor kunderne kan lægge til med deres både mv. Desuden er der mulighed for at handle fornødenheder i butikken samt mulighed for at udvide sin kundekreds blandt de mange øvrige sejlere. Dette skal sikre at alle, der udfører arbejde hos Alpina Marine, opfylder samme krav f.eks. i forhold til loyalitet mellem AM og samarbejdspartneren, arbejds- og opholdstilladelser, moms, skat, løn, forsikringer, arbejdsvilkår og autorisationer, men også med henblik på at vi kan tilbyde arbejdsforhold i overensstemmelse med danske fagforeninger, udlændingestyrelse og arbejdstilsyn mv.